onsdag den 30. oktober 2013

Efterårets favoritter fra Poppy Rose, MarMar, Engel & H&M

Når årstider stifter, så skifter vi jo også tøj i pigernes garderober - rigtig meget til glæde for moderen!! Denne gang har de bare fået nogle super lækre, bløde og lune skønheder! Her er lidt af alt det fine, som lige nu pryder mine smukke tøser...

Tyl ned pailleter fra H&M - All for children collection // Cardigan i uldmix fra Poppy Rose  // Quiltet taske i fløjl fra Poppy Rose // Flaskegrøn kjole i merino uld fra Poppy Rose // Kjole i uld/bomuld liberty fra Poppy Rose // Blommefarvet kjole i merino uld fra MarMar Copenhagen  (gave) // Jakke i uld fleece fra Engel 





tirsdag den 29. oktober 2013

bObles Motorikringe

Vores samling af bObles, udvider sig en del for tiden (ja man bliver altså lidt afhængig af, at få mere skum hjem i stuen - ihvertfald jeg!) Pigerne elsker deres bObles, i glade børnefarver og er simpelthen SÅ kreative til at finde på nye lege.

For nyligt fik pigerne, tilsendt et eksemplar af nyheden 'Motorikringe' fra bObles (en af dem, for de sprøjter nyheder ud lige for tiden!). Umiddelbart ser de 5 ringe måske ikke ud af særligt meget, men pigerne har rigtig meget glæde af dem og der bliver fjollet en del. Palma er en pyntepige, så hun bruger dem som halskæde og armbånd og den helt store leger hun hullahop ring med, når den falder ned på taljen. 'Tittebøh' er også en populær leg for den lille dame.
Lua danser rundt med dem på hovedet og får dem til at dreje rundt. Når alle ringene er sat sammen, så bruger de pladen til at lege 'jorden er giftig' og hoppe fra den ene bObles til den anden. Når de er taget ud af hinanden spreder vi dem og så hopper de mellem, de to største ringe (i virkeligheden burde vi nok købe os et sæt mere...eller to!)

Og så er de jo også et puslespil med 5 brikker. Der er virkelig mange gode legemuligheder med de flotte ringe. 

Motorikringene er lavet i to populære bObles farver 'Lilla' & 'Jade' og de kan købes for 249,- fx. lige her hos Legebutikken



mandag den 28. oktober 2013

Lagersalg med the last conspiracy & Lesson 2

På onsdag må jeg simpelthen afsted. the last conpiracy & Lesson 2 (som er lillesøsteren!) holder sammen stocksale og de laver begge de mest fantastiske sko og støvler. Jeg har længe drømt om et par læderstøvler fra the last conpiracy, men drømmen er endnu ikke gået i opfyldelse. Til gengæld har jeg haft nogle super fine sommer sko fra Lesson 2 som jeg og mine fødder virkelig elsker! Jeg er afhængig og må have flere!

Se bl.a de fine stilletter fra Lesson2, jeg købte forrige sommer.


søndag den 27. oktober 2013

Min styrke og min sårbarhed

De to jeg elsker allermest. De to som gør mit liv fuldendt. De to som gør mig allermest træt. De to som gør mig aller mest lykkelig, men også de to som giver mig flest bekymringer i hverdagen.

Jeg er en af de mødre, som egentlig har det alle bedst, når jeg er sammen med dem hele tiden -selvom jeg med garanti ville dø af stress. Så derfor er jeg ikke det! Savner dem hvis jeg ikke har set dem, i mange timer og har faktisk svært ved, ikke at kysse dem godnat om aften. Jeg både elsker og hader at blive sparket i hovedet om natten, men jeg elsker at kunne høre barne vejrtrækning, når jeg vågner op om natten, med hovedet fyldt af bekymringer og kigger ud i mørket.

I går så jeg ligesom resten af Danmark 'KNÆK CANCER' og jeg tudede. Jeg var alene hjemme med Palma, Lua sov hos mormor og min kæreste er i Kina, så jeg var pludselig meget alene, med en masse tanker. Jeg sad bare og krammede min lille pige, som puttede med mig i sofaen. Shit hvor er jeg bare taknemmelig for at vi alle 4 har det godt og er sunde og raske. Virkelig taknemmelig!

Mine bekymringer for mine børn og ikke mindst Lua, har dog været der hver dag, siden hun blev født. Snart 5 år siden! Lua er som mange af jer ved, ikke som en helt alm. pige på snart 5 år. Hun har haft mange udfordringer gennem hele sit liv og hun er bare SÅ sej! Hun har haft stort besvær med at udvikle sig som jævnaldrende og vi kæmper selv en kamp. Så jeg ved om nogen hvordan det er at have alvorlige bekymringer for sit barn. Det har gjort mig stærk og hver dag er en kamp for vores familie, men også glæde.

Tænk at være Mor til 2 piger, så smukke, så livsglade og helt igennem vidunderlige og samtidig meget forskellige piger.




fredag den 25. oktober 2013

Vær med til at KNÆKKE CANCER og vind utroligt smukke præmier!

Jeg kender en masse skønne og dygtige kvinder, som gerne vil være med til at gøre en forskel og donere penge til 'KNÆK CANCER' er de ikke bare vidunderlige? De har alle doneret meget smukke gaver fra deres firmaer og samlet har gevinsten en værdi af 4.860,-.

* Gavekort til www.softgallery.dk på 500,-
* Smukke øreringe fra Julie Wettergren* Skøn "The Hot Air Balloon" illustration fra MisseMai* Gavekort til www.lillefigaro.dk på 1.000,-* Smukke Liberty produkter fra Petite Legarth.

Hjælp dem med at nå deres mål på 10.000,- til det gode formål. Du kan støtte med 50,- og deltage så mange gange du vil (jo flere gange du deltager, jo større er din vinderchance) 

Deltag via dette link  eller send en sms til 1277 med teksten: KC 4465 

Vinderen trækkes i morgen den 26 oktober, så vær hurtig og giv dit bidrag!


mandag den 21. oktober 2013

Æblekage med lakrids

Jeg elsker lakrids, kage og æbler! Har flere gange lavet denne himmelsk gode opskrift, på nok verdens nemmeste æblekage. Selve grundopskriften har jeg fundet engang på nettet, men har lavet en del om på den, så synes jeg vil dele den med jer.

3-5 æbler (afhængig af størrelsen)
250 g. hvedemel (evt. fuldkornshvede)
250 g. sukker
250 g. blødt smør
4 æg.
1 spsk. kardemomme
Korn fra 2 vanilje stænger
1 tsk. bagepulver
Piskefløde
Rålakridspulver fra Johan Bülow

Drys: 4 spsk kanel blandet med 4 spsk sukker, 200 g. hakkede mandler.

Bland blødt smør med sukker (jeg gør smørret blødt, ved at komme det 1-2 min. i micro ovnen). Kom derefter æg, vanilje (gem lidt af vaniljen til flødeskum), kardemomme og bagepulver i massen. Til sidst blandes melet i.
Kom halvdelen af dejen i en spring eller tærteform på ca. ø25 cm. Skræl æblerne og skær dem i tynde både, hvoraf halvdelen fordeles jævnt på dejen. Drys herefter med kanelsukker og kom derefter resten af dejen i formen. Fordel resten af æblerne, mandlerne og til sidst drys med kanelsukker.

Bag kagen i en fovarmet oven på 180 grader i ca. 1 time.

Pisk imens fløden, tilsæt lidt vaniljekorn og en tsk. lakridspulver. Når kagen er færdig drysses lidt lakrids støv over kagen og den serveres lun og lækker.






fredag den 18. oktober 2013

MOR i verdens bedste støvler fra Angulus

Jeg er sådan en mor som er sindssyg dårlig til at både være pæn og MOR. Jeg er rigtig meget MOR og derfor meget lidt pæn (giver det mening?) Det er bestemt ikke med min gode vilje, men jeg ender bare altid med at komme ud af døren, med den obligatoriske knold, ingen make up, slidte sneakers og halv krøllet tøj. Sådan er det næsten altid, når jeg drøner afsted med tøserne på legeplads, playdate eller shopping. Måske kender i det lidt? Eller er det bare mig, som ikke rigtig synes jeg kan få hverdagen til at gå op, i en højere enhed.

For nylig gjorde jeg dog min hverdag lidt mere luksus! Jeg forærede nemlig mine fødder de mest fantastiske 'chelsea' støvler fra Angulus. De er smør bløde, super flotte og så føler jeg mig altså lidt mere pæn og ikke sjusket når jeg render rundt med tøserne. De har samme gode comfort som børnesko fra Angulus med rågummisål. Fatter ikke hvorfor jeg ikke har klikket dem hjem noget før? Jeg har dem på overalt. I skoven, på rideskolen, på legepladsen og mine fødder bliver slet ikke trætte, som de faktisk gør i flere af mine sneakers. Det er jo helt vidunderligt, at jeg nu kan være 'pæn' samtidig med jeg render rundt med pigerne og virkelig bare er MOR. 

Støvlerne kan købes hos Angulus webshop  og der er SÅ mange smukke varianter af den klassiske 'Chelsea Boot'. Jeg drømmer allerede om at være leo mor, med mine små leopardpiger og er sikker på at mit næste sko køb bliver Chelsea Leopard.

Billederne blev i øvrigt taget på en smuk efterårsdag i dyrhaven og er lige netop et bevis på, hvorfor jeg ikke er modeblogger ;-) 


torsdag den 17. oktober 2013

Norlie åbner outlet butik

Er det ikke bare en dejlig nyhed? Jeg har glædet mig rigtig meget, til at kunne dele denne nyhed med jer, da jeg er sikker på, at den kan glæde jer rigtig meget. Herhjemme er vi jo som bekendt meget glade for Norlie, både deres kvaliteter, design og priser. Hvor fint er det lige at kunne spare op til 70% på Norlie, hele året rundt og ikke kun til lagersalg?

De åbner i næste uge, hvor der er åbent onsdag til lørdag og efterfølgende holder de åbent hver torsdag og fredag. Deres hyggelig butik kommer til at ligge, lige ved deres lager i Glostrup, det er super praktisk og nemt at komme dertil i bil. Jeg er allerede fan af konceptet.


Tøsefin i ny lækker jakke fra WHEAT

Palma har fået en rigtig tøsejakke, fra WHEAT i gave. Jeg købte vores første WHEAT jakke, i sommers til Lua på udsalg og siden da, er jeg virkelig blevet ret vild, med deres overtøjs kollektion. Jakkerne er simpelthen så bløde og med det perfekte tøsesnit, elastik i taljen, rummelighed og ikke for lange til mine to miniature piger. Vinterjakken er simpelthen så super blød og med blødt fleecefoér indvendigt, jeg er ikke tvivl om at jakken er helt perfekt til Palma!

Normalt er mit første valg en ensfarvet jakke og gerne noget gråt eller andet meget klassisk! Denne havde jeg slet ikke selv valgt, men ikke desto mindre er jeg bare HELT vild, med de søde tern og flotte støvet rosa farver. Faktisk synes jeg tern er så smukt til mine piger og de har haft meget tøj med tern og nu også jakke! Palma befinder sig rigtig godt i sin meget tøsefine jakke og ingen tvivl om, at hun er helt bevidst om, at denne er skabt til en rigtig lille prinsesse.

Forleden dag havde jeg lidt tid alene med Palma og da det var tilpas køligt, så skulle vi for alvor indvie jakken, med nogle billeder til bloggen. Vi gik ud for at lege lidt med nogle blade og så spiste vi lidt slik.
- jeg bestak hende faktisk med en æske vingummi, for hun var slet ikke særlig villig til at få taget de billeder som mor liiiige havde planer om. Ups!! (dårlig mor?) 

Jakke: Wheat //  Leggings: Poppy Rose  // Støvler: Pom D'Api //  Kaniner Jellycat




tirsdag den 15. oktober 2013

Lagersalg med bl.a Ferm Living i dag og i morgen

Ferm Living, Beck Söndergaard & Hoffmann Copenhagen, holder disse dage et stor lagersalg i København...


mandag den 14. oktober 2013

Budapest countdown...

Forleden tog en af mine aller dejligste veninder og jeg, en lyn hurtig beslutning. Vi bookede en mini ferie til Budapest. Jeg drømte om en juletur til Paris, men sådan rent økonomisk kunne det bare ikke lade sig gøre allerede nu om lidt. Veninden er bosat i Ebeltoft, så  grundet den geografiske placering, så ses vi kun nogle gange årligt, hvilket er alt ALT for lidt. Jeg savner hende evigt og altid i min hverdag, så meget at vi en gang, (okay kun et splitsekund) overvejede at købe huset ved siden af hende, efter at have tilbragt et par dejlige dage i det smukke jylland. Nå men nu skal vi være sammen i hele TO! døgn uden børn og bare drikke masser af vin, spise god mad, nyde SPA, julehygge og luksus!

Billetterne blev booket, før jeg overhoved at set et eneste billede af byen og nu sidder jeg og Googler og er helt solgt! Der er jo helt vidunderligt smukt.

Kom gerne med masser af gode råd, hvis der er noget som bare skal opleves? shoppes? spises? ses?


fredag den 11. oktober 2013

Aiayu har åbnet webshop

Synes det er helt fantastisk, at Aiayu har åbnet deres helt egen webshop som både rummer deres WEAR + HOME collection. Jeg er fuldstændig vildt forelsket i Aiayu's strik og jeg knuselsker mit (desværre) eneste item jeg ejer derfra, nemlig min lækre plaid i det blødeste cashlama uld. Jeg drømmer om at supplere med et par sofapuder og den fantastiske multi farvet trøje i 100% babylama, går jeg målrettet efter. Den må blive mit næste luksus køb til mig selv.

Aiayu er et fairtrade projekt, hvor der bliver tænkt på miljøet, dyrevelfærdet og arbejdsforholdene. Cashlama er lamaens svar på Cashmere og produceres i Bolivia, hvor lamaerne stammer fra. Aiayu har været med til at skabe arbejde til flere kvinder, som arbejder under ordentlige forhold. Aiayu producerer mindst muligt sæson betonet kvaliteter, på den måde sparer de miljøet for konstant produktion af indfarvning. Mange af farverne er desuden naturlige farver, så der bruges minimalt tekstil farve, kemi og spildevand.

Vidste i at tekstil branchen, er den mest forurenende branche i verden? Jeg synes det er ret skræmmende! Det er dejligt at Aiayu er med til at gøre en forskel, samtidig med at de bare laver smukt og vidunderligt design til os og skaber arbejde til en masse kvinder.

Hvis i vil læse meget mere om produktionen af Aiayu strik og tektiler, så har jeg fundet dette link på KEA Business Forum, det er virkelig brugbar viden og læsning.


onsdag den 9. oktober 2013

Vind en luksus baby pakke fra Änglamark

I samarbejde med Änglamark har jeg fået muligheden, for at forkæle en af jer søde læsere, med en skøn babypakke fyldt med babymad, plejeprodukter og økologisk babysengetøj. Den opmærksomme læser, har nok fundet ud af, at vi her hjemme er meget bevidste, om økologi, bæredygtighed og kvalitet når vi især handler alle vores dagligvarer. Da vi tæt på os har en super lækker Kvickly, så er det der vi gør nærmest alle vores indkøb og især Änglamark produkterne ryger i stor stil ned i vognen. Änglamark er coop's eget økologiske mærke og koster derfor også lidt mindre, end andre øko mærker på hylderne, så det er jo et plus, når vi er en familie som handler stort ind, flere gange ugentligt. Hos os har mad og produkter 1. prioriteten og vi går aldrig ned på kvalitet. Deres sortiment er efterhånden så stort, så jeg vil tro at vi køber 80% af vores mad fra Änglamark.

Nu til den lækre konkurrence, som vil kunne glæde en nybagt mor eller gravid (man må også hjertens gerne deltage, hvis man kender en som skal forkæles, med sådan en lækker pakke)

Pakken indenholder:

• Gulerod og kartoffel glas
• Sveske og pære glas
• Blomme og pære glas
• Banan og æble glas
• Æble og blåbær glas
• Frugt og fuldkorn glas – 2 stk.
• Ris-grønsager og kylling glas
• Pasta bolognese glas
• Lassagne glas

• Risgrød
• Korn, æble og pære grød, 2 stk
• Hirse og banan grød

• Baby creme 100 ml.
• Baby lotion 250 ml.
• Baby Lanolin salve 100 ml.
• Baby Shampoo 250 ml.
• Baby Bad 400 ml.
• Alt i en sæbe 400 ml.
• Vådservietter – refill.
• Baby Pudder

• Baby sengelinned - Lyserødt (måske en gave idé, hvis du er drengemor!)

For at deltage i konkurrencen, skal du være fast læser af min blog og så skal du skrive en hyggelig kommentar nedenfor. Jeg er nysgerrig på at høre, om du handler økologisk? Hvorfor / hvorfor ikke? Husk at skriv din mailadresse, så jeg kan få fat på dig, hvis du vinder ;-)

Konkurrencen slutter onsdag den 16.10.2013 kl. 21.00 - herefter trækker jeg en heldig vinder, som får direkte besked. Held & Lykke! Konkurrencen er slut og vinderen blev Christinna!



H&M + All For Children goes Halloween!

I morgen den 10. oktober kl. 10.00 kommer den længe ventede ALL FOR CHILDREN kollektion til salg i få af landet største H&M butikker (København: Strøget , Fields og Fisketorvet samt Lyngby og Odense) eller online. Kollektionen laves i samarbejde med UNICEFF og 25% af omsætningen går til børn i Indien & Bangladesh og hjælper med til, at give dem mulighed for skolegang <3

I sidste uge var jeg på besøg i H&M's showroom for at se nærmere, på denne fede kollektion, som i den grad lægger op til masser af gys og uhygge. Jeg er solgt og skal ihvertfald købe masser af de fine accessories, som jeg ved at mine piger, vil få stor glæde af at lege med. Måske den fine Marie Antoinette kjole også ryger med i kurven? skøn er den ihvertfald og hvilken lille pige, vil ikke elske sådan en?

Har i set jer lun på noget? Hvis jeg havde en dreng, så var jeg gået ALL IN på pirat sættet!




Se også denne fantastiske video som de dygtige piger fra Lille Nord har lavet!

mandag den 7. oktober 2013

Lørdagsfin i nyt tøj fra Poppy Rose

I lørdags skulle vi have søde gæster, så det var jo en god anledning til at klæde, pigerne ekstra fint på. Samtidig var der lige netop ankommet, en lækker pakke fra Poppy Rose, hvor jeg var gået lidt amok i deres nye AW13 kollektion <3 Perfekt!

Kjole: Lucinda - Betsy Ann fra Poppy Rose // Cardigan: Andrea - Blush fra Poppy Rose //  Hårspænde fra The Bow Shop (åbner snart)


fredag den 4. oktober 2013

Når tiden står stille

I søndags var hele vores lille familie samlet, på vel nok den smukkeste efterårsdag! Det sker faktisk (desværre) alt for sjældent, at vi 4 laver noget sammen, uden der er telefoner som ringer, emails der skal besvares eller børn som bare ikke er tilfredse. I søndags var en skøn dag. Vi tilbragte hele eftermiddagen i bagende sol i dyrehaven. Min iPhone lå langt nede i tasken, vi var der begge to for vores yndlingspiger og det kan pigerne virkelig godt lide! Vi red hestevogn, så mange fantastiske dyrevildt, gik tur på en lukket bakke (til frustration for Lua!!), Spiste økologisk frokost på Piil & Co, fotograferede og slog hul på helt nye uldstrømpebukser!! Alt i pigernes tempo og dejligt.

...desværre er det for tiden meget sjældent, at vores hverdag er tæt på at være så idyllerisk. Jeg er ofte alene med pigerne, fordi K har vanvittigt meget arbejde at gøre, det ender tit ud i, at jeg er en meget stresset og træt mor. Især efter jeg er startet på job, føler jeg mig bare ikke tilstrækkelig herhjemme. Vigtigst af alt er jo, at jeg har overskud til mine piger og især Lua, som kræver mig 110%. Hun har fået en diagnose, heldigvis noget vi kan arbejde med og nu står vi over for en masse store valg og udfordringer i fremtiden. Jeg elsker mit job og kan heldigvis stadig arbejde, men nu passer det bedre end i mit tempo, da mine nuværende arbejdsopgaver kan klares hjemmefra. Det er virkelig skønt!

Palma er i kjole fra Wheat // Liberty jakke som jeg syede til Lua, da hun var 2 år. Elsker at den nu er i brug igen.








tirsdag den 1. oktober 2013

Sandheden om uld, superwash eller ej?

Det var i virkeligheden slet ikke meningen, at min blog skulle bruges til kritik, debat mv. Men det kommer den så lige til alligevel! Ihvertfald i dette indlæg. Jeg er foreberedt på mange spørgsmål, sure miner og sikkert også rigtig mange glade. Hold jer ikke tilbage!

De sidste par måneder, har jeg været ansat hos purebaby som fotograf, samt jeg laver alt deres PR i sociale medier. Purebaby var Danmarks første økologiske tøjbutik og vi har eksisteret i 15 år og har en førende netbutik samt 2 fysiske butikker i København!! Purebaby støtter en bæredygtig udvikling og alle Purebabys varer er økologiske og fremstillet med respekt for natur og mennesker. Her går vi aldrig på kompromis med certificeringer, kvaliteter samt arbejdsforhold for dem som producerer vores tøj. Man ved altså når man handler i Purebaby at ALT er 100% økologisk, GOTS, Kbt certificeret, naturligt m.v.

Nu til sagens kerne. Noget som egentlig er ret skræmmende og en ret ny viden, for rigtig mange forbrugere og i de fleste tilfælde også mellemledet. Altså forhandlerne. Det var det også for mig selv, indtil for få måneder siden.

Når der står 100% uld i nakken af dit barns tøj, så kan du ikke altid være sikker på, at det er ren uld du køber. Der er nemlig stor forskel på ubehandlet uld og behandlet uld (også kaldet 'superwash')

Ubehandlet uld har følgende egenskaber: 

Den absorberer fugten væk fra kroppen, så huden altid føles tør.

* Den kan indeholde op til 40 gange sin egen vægt i fugt og dit barn vil stadig føles tør og varm.

* I kontakt med menneske og dyre sekreter, danner ubehandlet uld sæbe og kaldes derfor selv rensende. Det kan ikke vaske så tit, bare luftes.

* Under høj sol er uld den bedste beskyttelse, mod UV stråling.

* Ubehandlet uld er antibakteriel og kan virke lindrende ved infektioner.

Du kan sikre at ulden er ubehandlet når det er certificeret med: Demeter, KbT eller GOTS, som alle også sikrer dyrernes velfærd og produkternes renhed.

Behandlet uld er, når uld fibrenes naturlige struktur, bliver ødelagt (afskåret) og belagt med plast eller såkaldt harpiks. Man kommer den ubehandlede og gode uld i syrebad, for at ændre på strukturen, så den efterfølgende kan tåle maskinvask. Den anvendte syre er oftest klor baseret og bliver behandlet med: polymer, harpiks, polyamid eller nylon bagefter.

Da behandlet uld som beskrevet, er belagt med plast, så kan du i virkeligheden ikke betragte det som en naturlig fiber. Den opfører sig nu mere som en syntetisk fiber, som akryl el. polyester. Dit barn vil faktisk blive klamt og koldt ved at have behandlet uld. Uldens mest eftertragtede egenskaber, er således væk og ideén med at bruge uld, inderst inde er væk.

Hvordan har i det selv hvis i tager et kunststof på, som sidder tæt ind til kroppen? Personligt hader jeg det. Jeg kan ikke få ordentligt luft og sveder som bar pokker! Sådan vil det også føles på jeres børn, når de har behandlet uld på.

Meget af det behandlede uldgarn kommer fra Kina, da det er forbudt at producerer i flere lande. Det er forbudt fordi, det er meget forurenende og skader miljøet!

Der er i øvrigt oftest bruge mulesing når behandlet uld produceres. Kort om mulesing er, når fårets skind bliver flået af, uden bedøvelse. Mit indlæg vil blive alt for langt, hvis jeg skal gå i detaljer, så prøv istedet at Google ordet, hvis i vil vide meget mere, om den skrækkelige form for dyremishandling.

Okay, hvordan finder du så lige ud af om netop det uld, DU har liggende hjemme i skabet er behandlet? (også kaldet superwash) I nakken står der jo oftest bare 100% uld eller uld/silke, så her er det virkelig svært at vide klar besked som forbruger.

Hvis dit uld kan tåle maskinvask på 40 grader, og altså kan vaskes sammen med alt dit andet vasketøj, så er det behandlet og uldens fibre lukket ind i plast for at kunne klare de høje temperaturer. På de fleste vaske mærker står der i øvrigt at du skal bruge uldvaskemiddel (og her snyder det måske forbrugeren) det er nemlig fuldstændig ligegyldigt om du bruger uldvaskemiddel. Fakta er at det er behandlet og du skader hverken tøjet mere eller mindre, afhængig af vaskemiddel.

Den rene ubehandlede uld, har fra naturen, helt unikke og meget eftertragtede egenskaber til beklædning, som man i årevis har forsøgt at genskabe med menneskeskabte fibre. Men det har til dato ikke kunnet lade sig gøre.

Sundhedsplejerskerne anbefaler desuden at bruge ubehandlet uld, da det i følge mange eksperter på området, nedsætter risikoen for at få luftvejslidelser som hoste, snue, bronkitis, ørebetændelse etc.

Hvis du synes at 100% uld er for krads, så anbefaler jeg at at købe en uld/silke blanding, da de begge er animalske animalske fibre med samme egenskaber.

OG så lige til det sidste vigtige i denne omgang ;-) EU Blomsten! Den ved jeg at vi fleste forbrugere går efter, når vi handler og dermed tror vi (inkl. mig selv indtil for nyligt!) at produktet vi køber er 100% i orden og har været igennem kontrol mv. MEN blomst certificeringen har ingen regler om ikke må skade miljø og mennesker på sin vej til dig. Faktisk må produktet indeholde et minimum af pesticider, kemi og tungmetaller. Der laves heller ingen opfølgende kontrol om minimums kravene, rent faktisk bliver overholdt.

Vil lige understrege at dette indlæg på min blog, er skrevet af egen fri vilje, for at give min viden videre til mine læsere. Jeg skriver den som blogger og ikke i forbindelse med mit arbejde.

Jeg vil ikke spille nogle af de 'tarvelige' brands ud, blot fortælle at ved med garanti ved hvilke brands som ikke behandler deres uld. Når det gælder undertøj, så har jeg kun prøvet vores eget fra Engel, da det er vores førende mærke hos Purebaby og derfor er det mine egne piger har, uld/sile udgaven.

Hvis i har uld fra Cosilana, Living Crafts eller Änglamark kan jeg også fortælle at jeg har undersøgt deres kvaliteter som også er 100% i orden og økologisk med de rette certificeringer.

Hvis i derude, kender til andre mærker som ikke er nævt her, men er ubehandlet så må i meget gerne fortælle mig det.

Når det gælder strømpebukser, leggings, kjoler, cardigans, trøjer mv. Så er markedet inde for ubehandlet uld større og her anbefaler jeg både;  Selana, LanaCare, Disana, Serendipity, Esencia, FUB & Poppy Rose.

Alt hvad mine piger skal have tæt på kroppen, skal simpelthen være ubehandlet så mine piger har det dejligt og jeg er med til at sikre de bedste vilkår for vores miljø.

Hvad tænker i så om alt dette? Hvad bruger i selv? Kom endelig med jeres besyv, det er ret så interessant synes jeg ;-)

1. Cardigan i Cashlama uld Esencia // 2. Leggings i uld Disana //  3. Elefanthue i merino uld Poppy Rose // 4. Kjole i merinould Poppy Rose //  5. Body i uld/silke Engel //  6. Kjole FUB // 7. Køredragt i kogt uld Disana // 8. Strømpebukser i merinould Selana // 9. Body i uld/silke Engel