tirsdag den 26. februar 2013

LEGO World

Forrige weekend var jeg heldig at få lov at besøge LEGO World i Bella Center og jeg inviterede selvfølgelig, min kæreste og vores søde piger med. Lua og jeg var afsted for 2 år siden og jeg synes bestemt, at det er blevet meget bedre for de helt små.

Begge pigerne faldt i svime, over de enorme bunker med LEGO i alverdens flotte farver og de nød at de kunne bygge løs med alle deres favorit klodser, uden at skulle skændes om, hvem som skulle have 'hesten' eller 'toget'! Lua er begejstret for toge og biler, så det var en kæmpe succes, at drøne rundt i små biler hvor hun selv skulle træde på speederen og dreje rundt. Der blev også kørt i tog , tumlet rundt i enorme puder, bygget huse af kæmpe LEGO klodser, leget prinsesser og drukket store mængder slush ice ;)

Til sommer har vi planer om at besøge LEGO Land og det bliver helt sikkert en succes for begge piger.


Lua var iført sin nye lækre sweat kjole fra New Generals og glimmerstrømper fra MP strømper & Palma var i leo leggins fra MarMar, rosafarvet sko fra Angulus og en arveskjorte fra storesøster fra Petit By Sofie Schnoor.


Prinsessedrømme.

Tur i det lille damp lokomotiv.

Minder fra min barndom hvor vi ofte var i LEGO land og jeg elskede at kigge på de små byer.

Lua greb med det samme fat i zebra flyveren som hun genkendte fra sit Lego Duplo spil på iPad'en, hvor giraf'en og kaninen skal flyve ud for at finde løven! Den drømmer hun om at få hjem og lege med, så jeg må lige spare op til det flotte byggesæt hvor flyveren indgår.

Duplo i massevis.

Palma er meget nysgerrig på hvad de store piger bygger.


Bygger videre på nogle store børns hus.

Min store prinsesse <3

...og min lille prinsesse <3

En lille velfortjent slush ice pause fra byggeriet.

torsdag den 14. februar 2013

Klar til kulden...

Om en uge tager vi på weekend ski-tur til Sverige og derfor har jeg, købt nye lune hjemmesko til pigerne, så de ikke fryser i hytten og herhjemme for den sags skyld - denne vinter vil jo ingen ende tage!! Begge par sko er fra ByKier, som stadig har rigtig mange flotte og lune modeller på tilbud til billige penge. De sorte med stjerner er lavet som en fin lille uld ballerina, med kraftig gummisål og påsyet stjerner. Palma har fået et par futter i Khaki farvet skind med lynlås og dejlig blød og varm uld inden i. Begge par sko var et kæmpe hit hos pigerne og Lua har endda sovet med sine på (eller faldt i ihvertfald i søvn med dem og så listede jeg dem af hendes fødder) Bemærk at skoen med lynlås er ret lille i størrelsen, så køb en størrelse større end normalt (vores er desværre lige det mindste)

tirsdag den 12. februar 2013

Køb MISSEMAI Print til halv pris...

Kender i MISSEMAI prints? Bag de smukke og eventyrlige prints, står den dygtige illustrator Mia-Louise Mailund, som bare har den fineste streg. Herhjemme hænger både 'The Hot Air Balloon' og 'The Elephant Spray', naturligvis med pigernes navne på. Jeg er SÅ glad for dem søde Misse ;-)

Nu kan du købe den smukke 'The Hot Air Balloon' til halv pris gennem MyFirstDeal. Tilbuddet gælder indtil den 19. februar. Du får naturligvis en helt personlig illustration  med det navn der ønskes. Perfekt til dåbs eller barselsgave.




CIFFKids Mads Nørgaard AW13

På børnemessen besøgte jeg bl.a Mads Nørgaard, som selv fortalte om sine kollektioner til børn.
Bag logoet ligger i øvrigt en skøn historie, det var nemlig hans datter der som 3-årig tegnede og skrev den fine tegning, som efterføgende blev boostet op og siden har fungeret, som logo for børnetøjs linjen - dejlig personlig idé!

Mads filosofi omkring børnetøj kan jeg rigtig godt lide. Han synes nemlig bestemt ikke at tøj skal 'kasserers'' når der kommer en ny sæson, så derfor laver han heller ikke en kæmpe stor kollektion. Han er glad for at hans tøj kan genbruges, hvilket faktisk også er et vigtigt princip for mig, da det skåner vores miljø! Jeg køber selv med stor glæde RIGTIG meget brugt tøj, men samtidig nyder jeg selvfølgelig, at se alle de nye flotte kollektioner. Mads synes børn skal være børn, og derfor laver han ikke sort tøj, for det mener han ikke børn skal klædes i...okay der er jeg ikke helt enig, for mine piger er bare smukke i sort! Men selvfølgelig falder farver altid i god jord hos mine tøser.

Jeg er ret vild med hele kollektionen, men kommer aldrig mine piger i tøj som ikke er helt igennem blødt og lækkert. Desværre var glimmertøjet ikke helt så blødt som jeg kunne ønske, det er rigtig ærgerligt for er ret vild med især den råhvide/blå. Ville dog godt kunne gå med en tynd bluse under.

Hvad synes i om Mads Nørgaard til jeres kære børn?





mandag den 11. februar 2013

Leoparden & Påfuglen...

...selvom jeg var i absolut sidste øjeblik, så lykkedes det mig at forvandle Palma til en kær lille Tøset Leopard, da hun i fredags skulle til fastelavnfest i vuggestuen. Lua er ikke helt opdateret på hvad festelavn er, da de ikke holder det i hendes børnehave (mærkeligt!!) så derfor er der ikke meget snak om emnet og så er det svært, for min lille pige at forstå konceptet. Vi synes dog ikke at hun skal snydes for traditionen, så derfor tager vi hvert år til et arrangement, med masser af udklædte børn og fastelavnsboller i massevis!

Min påfugl blev rigtig fin, men Lua synes det var det mærkeligste i hele verden, så hun gad ikke rigtig prøve skørtet samt fjerbåndet herhjemme (så mor kunne fotografere). Til festen havde hun det på max. 10 min og hun var lidt sur, så billeder blev der ingen af. Palma har så meget krudt i røven på. så hun står ikke stille i 2 sekunder, så billeder af hende måtte jeg også opgive...øv!

 Sidste år var Lua indianer prinsesse, også der lavede jeg også,  kostumet i sidste øjeblik og slet ikke så gennemført som det kunne ha været, men blev ret fint synes jeg.

Hvad var jeres børn klædt ud som? Skriv endelig link, hvis det kan ses på jeres blog ;-)



torsdag den 7. februar 2013

Petit By Sofie Schnoor AW13

I forbindelse med Copenhagen Fashion Week, var jeg i fredags inviteret til et fint show hos Petit By Sofie Schnoor. Det var deres første show nogensinde og det var bare ovenud fantastisk og gennemført! Elsker når der er dans og leg på scenen - og det var der! Alle børnene var glade og nød det! Det er bare vigtigt for mig at se. Stilen på tøjet er et godt mix af råt, glam og lidt boheme. Jeg er i sær vild med deres grå og sorte items, som virkelig klæder mine piger! Deres sko kollektion indeholder masser af glitter og det er jo super sødt og sjovt, dog ikke så praktisk vil nogen mene, men alligevel burde enhver lille pige, have lidt glitter i deres garderobe <3 Jeg besøgte også standen for at se nærmere på kollektionen og har da allerede udset mig et par fine sager som bliver et 'must have' til pigerne. Hvis jeg havde en dreng, så ville jeg bestemt gå efter deres super fede camouflage tøj og den sorte kabelstrik sweater på billede nr. 2.





tirsdag den 5. februar 2013

Honey Combs Parade...

Er de ikke bare vanvittig skønne disse små Honey Combs Figurer? Jeg er i forvejen helt pjattet med de store 'Honey Combs' som pynter på Lua's værelse, som indtil nu har haft cirkus tema i douche farver, hvor de passer så fint ind.

Jeg er nu ved at lave et helt nyt værelse, hvor begge piger kan sove sammen og denne gang har jeg besluttet mig for (trods min farveforskrækkelse) at der godt må være lidt mere spræl på farverne. Jeg er sikker på at de begge to vil få stor glæde af ,at kigge på disse dyr og figurer!

De kan købes hos en af mine absolut favorit butikker Mimi's Circus og 1 pakke med 5 figurer koster kun 129,- (det er ret snedigt at de er blandet i en pakke, for det gør vist at man kommer til at købe alle 3 varianter)

Køb dem via dette link og husk at Mimi's Circus har gratis fragt i DK!




mandag den 4. februar 2013

NoaNoa miniature AW13

I torsdags var jeg inviteret til det fineste show med NoaNoa miniature. Det var de mest yndige små skov piger, som glade viste det flotte tøj frem.
Farverne på kollektion var tydeligt inspireret af naturen og scenen var smukt rammet ind med tørrede blade og kviste.

Jeg er stor fan af NoaNoa's fine og meget brugbare tøj, som begge mine piger altid har haft rigtig meget af. Det er tøset, behageligt, smukt og samtidig virkelig børnevenligt designet med plads til leg og bevægelse, hvilket er et stort plus for mig! Jeg elsker at mikse deres lidt romantiske boheme look, med nogle mere rå og enkle items.

Noget jeg især har forelsket mig i, ved denne kollektion, var de yndige tylskørter i fersken og gul, med et flot bindebånd som en flot kontrast! Det er helt sikkert at et enkelt eller to af dem, ender hjemme i pigernes garderobe til efteråret.

Hvad synes i om NoaNoa miniature?





søndag den 3. februar 2013

Sneak Peak på MarMar AW13

I forbindelse med Copenhagen Fashion Week, var jeg og andre bloggere, i torsdags inviteret til hyggeligt brunch i hos MarMar. Designeren, Malene fortalte fint om sin smukke kollektion, som jeg synes er en af de skønneste nogensinde.

Kollektionen er denne gang inspireret af Ludvig den 16 og er derfor kaldt 'Ludvig den 16's fineste hofnar'. og derfor er hun ikke gået på kompromis med detaljerne, som er inspireret af overdådige sløjfer, smukke flæser, æbler og vifter! Alt sammen er selvfølgelig kogt ned, så det passer alle de små søde børn, som næste vinter skal rende rundt med disse smukke items, fremstillet i det blødeste fløjl, det fineste bomuld & modal samt det blødeste merino uld.

Som noget helt nyt indeholder denne kollektion også vinterjakker, altså ikke bare en praktisk vinterjakke, men en meget gennemarbejdet, praktisk og super fin en af slagsen. Der er både lavet en pige udgave i støvet rosa og en drenge udgave i grå!

Jeg har allerede en del 'must haves' i kikkerten, til mine egne små prinsesser. Kan næsten ikke vente på at kollektionen, lander i shoppen til august/september og til at jeg kan vise mange flere billeder derfra.

Imens kan i glæde jer til SS13 kollektionen som rammer landets butikker lige straks!








Smukke frk. plummum aka Signe (til højre) og jeg, som sammen har hygget os gevaldigt de sidste 4 dage.