torsdag den 29. marts 2012

Palma & musene...

Palma er blevet ret gode venner med husets 2 nye mus, nemlig hendes fine sko fra little marc jacobs.


lørdag den 24. marts 2012

Pretty Shoes...

Haps sagde jeg, da jeg i går var på shopping i ZARA. Jeps disse skønheder er såmænd fra ZARA og kan erhverves for ca. 500,- og det er læder!! Min kæreste hader dem...faktisk så meget at der nærmest er skilsmisse på tale :) haha...ALTSÅ hvad er det lige med mænd og sko? Er det kun herhjemme, der bor en mand der kun synes at kvinder kan gå i sort og høje hæle, eller? Nå, men jeg er ligeglad for jeg elsker mine nye top lækre sommersko.

Beklager kvaliteten af mine vinterblege fødder :(


onsdag den 21. marts 2012

CamCam til de søde små...

CamCam er et forholdsvis nyt mærke med blødt design til de kære små. De har udvalgt de fineste stoffer som er nøje valgt - og naturligvis byder kollektionen også på en del liberty, hvilket de fleste babymødres hjerter, vist har en svaghed for. Ihvertfald mit, men er i nok ikke i tvivl om ;-)

Lige nu har de tilbud på en hel del i deres webshop - så kig forbi og bliv fristet.

Dejlig dag allesammen ;-)





mandag den 19. marts 2012

Strygebræt i nye klæder...

Er du også træt af dit kedelige strygebræt fra IKEA, så costomize det med dit favorit stof og voila...du har et sprit nyt lækkert strygebræt, som tilmed er smukt at have stående fremme.
Jeg har brugt leopard stof fra stof2000 til det store og igen har jeg brugt et af mine favorit liberty prints til ærmebrædet. Havde jeg haft nok, så var det også kommet på det store, men har nu engang mere lyst til at bruge min sidste rest på noget fint tøj til pigerne, da jeg ikke er sikker på at få det igen.
Jeg har sat det på med en klipsemaskine og det tager ingen tid.


lørdag den 17. marts 2012

Forår, overskud & bær!

I den sidste uge kom foråret jo for alvor (med lidt undtagelser) samtidig med det er baby P begyndt at sove  igennem, hvilket har givet mig mit altid store overskud igen!! Jubii... Jeg er for alvor kommet igang med at sy igen, efter flere måneder med halvfærdige projekter og sukken over de mange ideér og ALT for store bunker Liberty, der pænt lå i bunker og ventede...Jeg går lange ture med barnevognen, drikker mange flere smoothies og mindre kaffe.

Jeg har købt noget fantastisk hindbær rødt jersey stof (er ellers ikke så pjattet med rød) og er i gang med den lækreste bløde jakke til Lua og fik også lige lavet en fin nederdel, med linning og sløjfe i et af mine yndlings liberty stoffer Tardis! Det er så smukt og helt umuligt at få fat i. Så mine godt 4 meter har jeg været længe om at sætte saksen i, men nu er der ved at komme nogle rigtig gode sager ud af det. Bl.a sengetøj og lampe til Lua...wow det er smukt!






fredag den 16. marts 2012

Mmmm Müsli...

Jeg laver altid mit müsli selv, for så smager det bedst! Egentlig er det meget simpelt og let, muligvis også lidt dyrere end det færdigkøbte, men smagen er bestemt det værd.

Til en god portion bruger jeg:

1 pose mandler
1 pose hasselnødder
1 pose valnødder
Økologisk 5-gryns blanding fra kornkammeret som jeg tilsætter efter behov og mængde nødder.

Jeg hakker alle nødder groft med en løghakker og lynrister det på panden med enten smør eller becel (helst en lidt god mængde). Til sidst hælder jeg lidt acacie honning over og rører det godt rundt.
Jeg spreder det ud på en bradepande med bagepapir og kommer det i ovnen på 180 grader i ca. 5 min. Det skal være gyldent og sprødt. Efterfølgende skal det køle helt af inden det hældes på en krukke.

For at tilføje lidt ekstra luksus kan du tilsætte: finthakkede dadler, tørrede tranebær, gojibær, frysetørrede hindbær. Hvis du er til lakrids, så kom evt. lakrids sirup fra Johan Bulow ude over det og stil det i køleskabet.

Server det sammen med græsk yoghurt, ahornsirup og friske bær! Love it ;-)


torsdag den 15. marts 2012

Walt Disney...

Jeg har en svaghed for walt disney. Jeg tror det er en blanding af nostalgi og selvfølgelig nuttethedseffekten for de søde dyr, men det skal naturligvis være de helt gamle klassikere og jeg er heller ikke så pjattet med alle prinsesserne. Jeg har været i Disney Land Paris 3 gange som barn og glæææder mig til mine børn er store nok til at komme afsted, for jeg husker tydeligt glæden ved at være der, som jeg ser frem til at viderebringe til mine piger!

Jeg køber indimellem lidt Disney til pigerne når jeg finder det rigtige og fine! Har forelsket mig i lidt nyt og fint til Lua. Nr. 1,2,3 er ønsker!! Resten er pigernes ;)

1. Minnie & Mickey puder fra atsuyo et akiko // 2. Silkekæde med pink akryl minnie fra atsuyo et akiko //
3. Kjole med Bambi fra muchacha, kan købes hos pipsqueak // 4. Vintage Dumbo plakat købt i paris i dyre domme // 5. Kæmpe Dumbo som er Lua's og lille stampe til Palma. De er for nyligt købt i Disney store på Amagertorv // 6.Smukke (vistnok) ler figurer: Bambi & Klokkeblomst som er en fin lille krukke til Lua's fineste smykker









onsdag den 14. marts 2012

Vild med tapet?

...Engang kastede jeg min kærlighed på vintage tapeter og samlede helt vildt på dem. Vi havde pludselig en halv kælder fyldt og meget af det brugte jeg til små indretningsprojekter, men nu må jeg bekende at jeg egentlig ikke ved hvad jeg skal bruge det til. Min kæreste hader det og havde svoret at det ikke blev flyttet med til vores nye fine hus, men det kom altså med...stædig er man vel ;-)
Stort set det hele er magen til Retro Villa & Daisy's tapeter, så det er jo nogle lækre sager.
Hvis det kunne skabe glæde hjemme hos nogle af jer, så sælger jeg det billigt!

For at gøre det lettest for mig selv, bliver det solgt assorteret i enten ½ eller 1 meter stykker eller i mindre bidder, da jeg har en del rester fra projekter. Nogle få har jeg flere meter af, så i må hjertens gerne få flere meter af den samme i 'pakkerne' hvis i ønsker.

5 meter assorteret 250,- inkl. porto
10 meter assorteret 400,- inkl. porto
Mindre stykker i A3 kuvert 150,- inkl. porto (mange små og store stykker) 


Jeg vil tro at jeg har omkring 30-40 meter tilbage, så det sælges 'først til mølle'
I betaler via bank overførsel og jeg sender i rør ;)

Læg en kommentar her eller skriv en mail til info@trustogtrust.dk

Hav en smuk dag! Kærligst Kira



mandag den 12. marts 2012

Baby tutu...

Jeg lavede i weekenden dette skønne lille skørt til en yndig lille pige på kun 4 mdr.
Det er lavet i brudetyl som er så fint og blødt. Det inderste lag er neon pink og yderste lag er støvet rosa, hvilket giver en utrolig fin kontrast. Prikken over i'et er det smukke liberty print, som jeg havde en lille bitte rest af. Ville ønske jeg havde mere liggende, for det er så smukt og sådan har jeg det tit med de prints, som er specielle og ikke ses alle vegne.



fredag den 9. marts 2012

Mere lagersalg...

Ja jeg ved det godt! Bloggen handler pt. mest om lagersalg. Det er for alvor blevet sæson og jeg har valgt mine favoritter ud, som jeg deler med jer ;-)

I næste uge lover jeg der sker flere spændene sager på bloggen. Bla. for i lov at kigge med inden for i Lua's nye Cirkus og jeg har nogle MEGET lækre opskrifter på lette og meget lækre brød, som jeg glæder mig til at dele.

Acne lagersalg i morgen. Desværre skal jeg til barnedåb, ellers havde jeg tømt kontoen. Acne laver de bedste jeans som efter min mening sidder super flot på alle.

Norlie lagersalg starter på tirsdag og en vigtig info til nybagte mødre: ALT tøj i str. 56/62 kan der frit vælges 5 styles for 500,- (det er billigt når man bl.a tænker på prisen for en strik normalt)

God weekend søde læsere!






torsdag den 8. marts 2012

Palma 6 months...

Indlægget er lidt forsinket, for hun fyldte 6 mdr. i går den 7 marts! Min plan var at jeg ville blogge og hygge ved computeren når begge piger sov, men jeg faldt selv i søvn ca. 19.30 med baby P! Jeg har været alene med pigerne den sidste uge, da min kæreste arbejder på et stort projekt, så jeg må indrømme at det gør mig træt.

Jeg husker fødslen som var det i går, men alligevel føles det som om hun har været her altid :-)
For os er hun fuldstændig perfekt den lille sukkermås og storesøster knuselsker hende! Pigerne leger og hygger meget sammen. Det er lykken...

Og så lige til et lille hængeparti...nemlig MIG og en hel masse ekstra kilo :( avs... læs mere her, hvor jeg satte mig et lille mål. Desværre gik det ikke efter planen. Jeg har kun tabt 2 kilo istedet for de 9 som var planen. Egentlig spiser jeg fornuftigt nok, men det at jeg har været i søvnunderskud har bare givet mig mere lyst til søde sager og gjort mig lidt doven. Jeg har ikke fået lavet lige de måltider som planlagt. Jeg kæmper videre og ved at det nok skal lykkedes.


onsdag den 7. marts 2012

De skønneste elefanter!

Disse skønne vintage elefanter måtte godt marchere hjem til mine piger!
Jeg har meget længe været forelsket i dise bedårende store tøjdyr fra denne shop! De er lavet i de skønneste vintage materialer og der er sjæl i hver enkelt dyr eller dukke.
De kan erhverves for $120 pr. snabel, så jeg må altså lige spare sammen først, men en ting er sikkert...2 af dem SKAL bo hos os ♡




mandag den 5. marts 2012

Forrest & Bob Sample Sale!


Endnu et super lækkert lagersalg kommer til byen denne uge! Det danske mærke Forrest & Bob med base i L.A har tømt ud i lageret og sælger ud af deres skønne sager:

Onsdag d. 7., torsdag d. 8. og fredag d. 9. Alle dage fra 10-20 på The Lot, Pilestræde 12A.



MarMar Lagersalg!

Uhh jeg glæder mig til på søndag! Vi er meget glade for MarMar herhjemme til både baby og storesøster. Deres tøj er både enkelt, holdbart og silkeblødt. Vi er store fan af deres leo serie, men de laver altså også det smukkeste tylskørter og ikke mindst basic kollektionen er lækker!

Rigtig lækker solskinsdag...Jeg vil skynde mig afsted med baby, veninde og baresso!

lørdag den 3. marts 2012

Ugens Kup!

Endelig et indlæg herfra ;) Mit kamera er fyldt med spændene billeder til indlæg, men har haft bøvl med min kortlæser :( Det er der endelig kommet styr på!

Jeg må simpelthen vise mine bedste tilbuds køb fra ugens løb!! Forrige lørdag var der en slags ophørsudsalg hos Kids of Luxury. De er åbenbart -og desværre, blevet opkøbt og overtaget af en anden netshop. Den nye shop har valgt nogle mærker fra, som de ikke ønsker at føre og derfor var der vilde tilbud. Kan forstå på andre bloggere at det gik meget stærkt, så skyndte mig ind og kaste noget i kurven og fik slet ikke delt det på bloggen. Beklager!

2 x Soft Gallery gymnastikdragt str. Lua //  Minnetonka Moccasiner str. Lua //
Øko heldragt fra Imps & Elfs str. Palma // Marc By Marc Jacobs sko str. Palma.
(Alt dette for kun ca. 550,- kan i forstå min begejstring??)
Jeg har faktisk lavet en ordre mere ved dem, men den er ikke blevet leveret endnu...men det er søde små Palma moccasiner i lys camel!!

I Værløse (hvor jeg bor) har vi to steder jeg flittigt besøger:
1: Baresso 2: Rosemunde (som kun findes i Gentofte & Værløse) Ud over deres populære basic kollektion, bestående af silkebluser og silkeundertrøjer (som vi i øvrigt har til Lua i alle de lækre farver) så har de altså efterhånden, fået lavet en ret skøn kollektion. På stativet med kollektions prøver, fandt jeg i går sørme denne smukke paillet blazer og en dejlig blød leo cardi!! Jeg har længe ønsket mig en sort paillet blazer og cardier får man aldrig for mange af vel? ;) 600,- for begge!! Fuldstændig fantastisk og happy happy Kira!  

Stoffet her er 1000 gange smukkere i virkeligheden! Købt hos City Sy Center i Valby på tilbud ;)
Den hindbær røde er jersey med uld og skal blive til en quiltet jakke til Lua ala denne her og blomster stoffet skal være foer! Tror det bliver ret forårs fint ;)

Glæder mig til at komme i gang med jakken! Min ellers ret forladte energi er ved at komme retur og hele den sidste uge har jeg nået, hvad jeg ellers har været et par måneder om at udrette! Søvn og sol gør underværker :)