torsdag den 9. februar 2012

Mit Skatkammer!

Jeg har mange smukke, betydningfulde smykker som har en stor værdi for mig... så dem har jeg simpelthen lige lyst til at dele med jer :-)


1. Spænde i elfenben fra min mormor  // 2. Spænde fyldt med svarowski sten fra italienske Janeke som kan købes hos Holly Golightly. Har fået det i julegave af min gode veninde Karin // 3. Georg Jensen broche samt klipseøreringe. De er meget gamle og så fine. Fik dem for mange år siden af min mormors søster og er brugt meget flittigt // 4. Et udpluk af mine fine armbånd fra Jane Kønig og BeChristensen // 5. Et af mine absolutte yndlingssmykker. Armbånd med safir og rubiner fra Line & Jo. Fik det i gave af min dejlige kæreste da jeg fødte Palma // 6. Guldring i 18kt. med smuk koral. Et af de første guldsmykker jeg lavede for mange år siden // 7. Mit smukke antikke ur i hvidguld som jeg for nyligt har fået af min svigermor. Virkelig dejlig gave som hun selv engang har fået fra min svigerfar (som jeg desværre ikke nåede at kende) // 8. Hvidgulds ringe. Til venstre: en ring min mor har fået af min far (de er skilt i dag, så hun vil ikke bruge ringen, men jeg er meget glad for den) til højre: ringen er fra Gucci med brillianter og små hjerter. Fik den i gave af min kæreste da jeg fødte Lua. Normalt er jeg ikke Gucci fan, men denne er så smuk og indebærer SÅ meget kærlighed // 9. Guldkæde med et K fra min dåb. En gave fra min farmor // 10. Diverse Øreringe fra Line & Jo // 11. Øreringe fra Pico som jeg sidste år fik i julegave af min veninde Karin //12. Ørestikkere med svarowski krystaller. Købt på en helt fantastisk tur til Paris forrige Jul sammen med min veninde // 13. Øreringe i 14kt. guld med meget smukke Iolit dråber. Også dem har jeg selv lavet.




4 kommentarer:

  1. Åh jeg elsker også Line&Jo - er vildt misundelig på dit lækre armbånd! Må have sparet sammen til sådan et altså!

    SvarSlet
  2. Jeg elsker de små historier, du knytter til de forskellige smykker.
    Det er nemlig noget af dét, jeg allerbedst kan lide ved smykker, at der altid følger en historie med dem - om den oprindelige ejer, giveren, situationen de blev givet i...

    SvarSlet
  3. Kram&Krea: Ja det er bare det skønneste armbånd! Love it ;-) Det findes også i en enklere udgave med kun en brilliant i hvid, men jeg elsker nu alle de smukke farver...

    Ja Lisbeth, det blev jo en lang smøre ;-) men synes det var ret vigtigt at få de små historier med, det er jo det der gør netop disse smykker specielle.

    Mange tak Natascha. Jeg snyder lidt, for min kæreste er nemlig fotograf og har bl.a hjulpet mig med redigering af det store billede med smykkerne. Dog tager jeg dem alle selv og redigerer mest muligt selv for at blive bedre.

    SvarSlet